Indretning af erhvervslokaler

Mit fokus er funktionalitet og udtryk men også arbejdsmiljø

Mange virksomheder får sig ofte indrettet for kedeligt og udtryksløst. Det bliver lidt trist og anonymt – sikkert fordi man er bange for at gøre noget forkert. Men det bliver ofte uinspirerende og kedeligt. Kedeligt er én ting, men man skal også huske at indrette sine erhvervslokaler, så de tåler et besøg af Arbejdstilsynet. Hvor stor afstand skal der fx være mellem skrivebordene? Hvor mange LUX (lysstyrke) skal der være  ved skrivebordet? Hvordan er det nu med flugtveje? Alt dette er vigtigt, når jeg laver indretningsplaner. Sikkerheden bør man ikke gå på kompromis med. 

Som virksomhedsejer ved du det nok godt – indretter du rigtigt, udretter du mere. Sådan er det for dig, sådan er det for de ansatte. Indretning betyder noget for alle, og er der tænkt over at skabe et både inspirerende og funktionelt arbejdsmiljø, rækker resultaterne længere end til den gode stemning. Den rette indretning brander også din virksomhed, den kan være med til at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere og så påvirker den generelt menneskers trivsel og derfor virksomhedens bundlinje…

Er du i tvivl om, hvordan du optimerer indretningen i din virksomhed? Så lad mig kigge forbi til et møde, hvor vi kan afdække de egentlige behov for indretningen og finde frem til de helt rigtige fokusområder.

Jeg kan godt lide at komme hele vejen rundt, når jeg laver indretning. Med det mener jeg, at jeg gerne vil være grundig og spørge godt ind til virksomheden – og hvad der er vigtig hos netop jer. Ikke to virksomheder er ens, derfor skal indretningen være tilpasset netop jer. 

Flere af mine kunder er startet helt forfra med helt nyt domicil, hvor jeg har været med allerede fra arkitektens tegninger var på plads til den sidste plante var placeret.  Det betyder meget for mig, at jeg leverer det, jeg har lovet. Jeg holder den aftalte pris og holder den tidsplan, der er sat. Det kan jeg og gør jeg, fordi jeg igennem mere end 16 år har opbygget en stor erfaring og en stor trofast kreds af samarbejdspartnere, jeg ved, hvor jeg har. Således har jeg i min “trup” alt fra montør til maler til producenter af akustikløsninger og flere endnu. Alt i alt kan jeg trække på folk, der sammen med mig, kan få ting til at ske. 

Det færdige resultat af min hjælp skal være en funktionel og inspirerende indretning, der passer til jeres virksomhed.

Til højre her kan du se, hvordan det typisk foregår, når jeg hjælper med indretning. Det er også en mulighed, at jeg blot udarbejder køreplanen med alle idéerne – og I derefter selv står for indkøb, montering mv. Har du mulighed for at frigive ansatte til noget af arbejdet, kan det jo være en idé, selvom jeg rigtig gerne vil hjælpe jer helt i mål.

Hvad koster det så typisk at få hjælp til indretning? Det kan jeg først svare helt konkret på, når jeg kender opgavens omfang, men jeg kan godt give et konkret eksempel: 

Virksomhed med 26 medarbejdere flyttede til nyt domicil. Jeg lavede konkret køreplan med forslag til alle nye møbler til alle arbejdspladser, til mødelokaler/fællesområder og til de dekorative elementer. De ting, de ønskede at bruge igen, fik jeg implementeret i min køreplan. Derefter bestilte jeg alle de nye møbler, lamper mv. samt koordinerede med flere håndværkere. Til sidst koordinerede og guidede jeg folkene på monteringsdagen, hvor alt kom på plads, inden jeg kunne overlevere de færdige lokaler til min kunde. 

Pris eksempel:

kr. 35.000

ekskl. møbler, håndværkere og moms.

Sådan foregår det

Det er måske første gang, I som virksomhed overvejer hjælp til indretning. Derfor har jeg her lavet en oversigt over den typiske proces, når jeg rådgiver mine kunder.

Formøde

✓ Lokalerne besigtiges og måles op
✓ Vi taler om jeres værdier
✓ Udtryk
✓ Funktionalitet
✓ Budget / kvalitet

Tilbud

Udarbejdes og sendes til jer. Efter accept af tilbuddet, går jeg videre med udarbejdelse af køreplan

Køreplan

Med plantegning, komplet inventarliste,  tidsplan og prisoversigt udarbejdes og sendes til jer

Møde

✓ Gennemgang af køreplanen

Tilretning

✓ Vi aftaler evt. ændringer, og I modtager derefter revideret endelig køreplan

Godkendelse

✓ I godkender den endelige køreplan

Igangsættelse

✓ Inventar bestilles
✓ Håndværkere bestilles  

Håndværkere

Det bestilte arbejde udføres. Typisk malerarbejde og opbygning af nye vægge og lign. 

Modtagelse

✓ Inventar ankommer

montering

✓ Håndværkere og jeg får alt på plads
✓ De dekorative elementer kommer på plads 

overlevering

✓ Vi mødes i lokalerne. Jeg afleverer nøgle og det færdige resultat
✓ I flytter ind

Cases

Herunder ser du et udpluk af erhvervsindretningsprojekter, som jeg har stået for.

Business Aalborg

Indretningen af Business Aalborgs iværksætterlokaler Start up Club Aalborg blev lavet med mange overraskende elementer. 

SSI Schäfer Hadsund

Her ønskede man at opdatere kontorlokaler, mødelokaler og fællesområder. Der skulle i det hele taget “strammes op” og ryddes op. 

Mæglerhuset

Da Mæglerhuset i Nørresundby flyttede til nye større lokaler, fik de hjælp til at indrette sig funktionelt og i tråd med virksomhedens visuelle identitet.
Scroll til toppen
INspiration til dig

tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag inspiration, særlige tilbud og nyt om events mv.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.