Om Erhvervsindretning

Vil du vide lidt mere om mig...?

Tak for dit besøg her på min hjemmeside – jeg håber, du har kigget dig omkring og er blevet inspireret. Jeg hedder Anita Wodstrup, er indretningskonsulent og indehaver af Anita Wodstrup Erhvervsindretning. Jeg har arbejdet med indretning siden 2004, hvor jeg startede med at tilbyde indretningshjælp til private via Boligstil.dk Det gør jeg stadig, men en meget stor andel af mine kunder er virksomheder, som på den ene eller anden måde har brug for hjælp til indretning. 

Siden opstarten har jeg besøgt store og små virksomheder. Det har været en del produktionsvirksomheder, som har haft brug for at nytænke indretningen af administration og fællesarealer. Det har været flere revisorkontorer, som har haft brug for en opdatering af deres reception, mødelokaler og kontorer. I flere opgaver har jeg været med fra de første tegninger fra arkitekten til den sidste grønne plante er placeret. En enkelt gang har jeg været på opgave i Ukraine for en dansk virksomhed, som skulle have hjælp til at indrette arbejdspladser, mødelokaler og fællesarealer til knap 300 medarbejdere. Så jeg kan med rette sige, at jeg løser små og store indretningsopgaver. 

Det er afvekslende og inspirerende for mig, at to dage ikke er ens – lige som ikke to virksomheder heller ikke er ens. Min tilgang er den enkelte virksomheds behov, ikke hvad der er på mode inden for indretning. For mig er mode og trends spændende og ofte inspirerende, men jeg indretter kun efter det, hvor det giver mening. Jeg sætter pris på at lave holdbare løsning, der ikke skal ændres, som sæsonen og moden skifter. Kun meget få virksomheder kan alligevel presses ned i moden. Mit mål er altid at lave indretning, der er funktionel og tilpasset virksomhedens image og brand i det hele taget. 

Flere har fortalt mig, at jeg er rolig, omhyggelig og jordbunden. Måske er det mine rødder fra Thy, der er slået igennem der. Selvom jeg elsker Thy og thyboer for den sags skyld, så ligger mit kontor i Aalborg, hvor jeg også bor med min familie. Det betyder meget for mig, at jeg leverer det, jeg har lovet. Jeg holder den aftalte pris og holder den tidsplan, der er sat. Det kan jeg og gør jeg, fordi jeg igennem mere end 16 år har opbygget en stor erfaring og en stor trofast kreds af samarbejdspartnere, jeg ved, hvor jeg har. Således har jeg i min “trup” alt fra montør til maler til producenter af akustikløsninger og flere endnu. Alt i alt kan jeg trække på folk, der sammen med mig, kan få ting til at ske. 

Her på hjemmesiden kan du se lidt om, hvordan jeg arbejder, se priseksempler og nogle cases med før-efter billeder. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende mig en mail her: aw@erhvervsindretning.dk eller ringe på 51221426 – jeg hører gerne fra dig…

Mange hilsner
Anita Wodstrup

I 2018 tog jeg en uddannelse inden for kundetyper hos Institut for Kundetyper. En uddannelse som jeg bl.a. bruger, når jeg hjælper med indretningsopgaver, der skal tilpasses en virksomheds kunder og målgruppe. 

Tilbage i 2010 fulgte NORDJYSKE Medier mig en dag på jobbet og lavede et tv-indslag, hvor vi bl.a. er på besøg hos en af mine kunder. Selvom indslaget har nogle år på bagen, er historien stadig den samme – om end hårfarven er ændret siden…

Cases

Herunder ser du et udpluk af erhvervsindretningsprojekter, som jeg har stået for.

Business Aalborg

Indretningen af Business Aalborgs iværksætterlokaler Start up Club Aalborg blev lavet med mange overraskende elementer. 

SSI Schäfer Hadsund

Her ønskede man at opdatere kontorlokaler, mødelokaler og fællesområder. Der skulle i det hele taget “strammes op” og ryddes op. 

Mæglerhuset

Da Mæglerhuset i Nørresundby flyttede til nye større lokaler, fik de hjælp til at indrette sig funktionelt og i tråd med virksomhedens visuelle identitet.
Scroll til toppen
INspiration til dig

tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag inspiration, særlige tilbud og nyt om events mv.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.